5 gode grunde til at blive gift inden familien forøges

 

Fem gode grunde til at blive gift, inden familien forøges 
Er du gravid? Så er din partner og dig måske ved at tage stilling til, om I skal giftes, før du føder. Der er mange forskellige grunde til at par vælger at gifte sig – nogle er af juridisk karakter, mens andre bliver gift af romantiske årsager. Vi har samlet fem fordele ved at blive gift før man får børn (og mens man er gravid).
Undgå økonomiske problemer
Hvis det ulykkelige skulle ske at en af jer går bort, så arver den anden, når I er gift uden arveafgift. Hvis I ikke er gift, er dette ikke tilfældet – arven går her til børnene. Dvs. man kan risikere at skulle sælge hus osv. Dette kan delvist håndteres ved hjælp af et testamente, men man skal være opmærksom på, at man her skal betale arveafgift på 15 %.
 Din mand bliver automatisk registreret som far
Når I er gift, bliver din mand automatisk registreret som far. Dette er ikke tilfældet, når I ikke er gift. Her skal I – senest inden for 4 uger efter barnet er født – aktivt registrere, at din samlever er far. 
Du og din partner får formuedeling
Når et par bliver gift, får parret automatisk en formueordning, der kaldes ”formuefællesskab”. Det betyder, at ved separation, skilsmisse eller død skal parterne dele deres formue lige. Det kaldes ligedelingsordningen. 
Dobbelt-op på kærlighed – en ikke juridisk, men romantisk fordel
Forestil dig alt den kærlighed der vil være på din store dag, hvis du er gravid - både til din mand og til den lille fælles guldklump du bærer på. Det vil uden tvivl være en ret unik og romantisk oplevelse at blive gift mens, du venter jeres barn.
 Udnyt ”the glow” – endnu en romantisk fordel
Når man er gravid, har man en helt særlig udstråling - der findes bare ikke noget smukkere end en gravid brud som har the glow. Ville det ikke være fantastisk at bære den udstråling på den romantiske dag, hvor I siger ”ja” til hinanden? Du kan ovenikøbet få virkelig fine og veldesignede graviditetsbrudekjoler, der fremhæver den smukke gravide figur.